Dette site bruger cookies. Hvis du forsætter på sitet, så accepterer du dette. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies så tryk på følgende link. Accepter ikke cookies

Middelfart Kommune Logo

Koordinationsmøde

Ansvarlig tværgående koordinator indkalder relevante medarbejdere til koordinering af forslag til handlingsplan og for at afdække muligheder.

Mødet kan være fysisk med alle/ flere medarbejdere, men det kan også være at koordinator kontakter individuelt og undersøger via telefonopkald osv.

Mødet er til intern koordinering blandt fagprofessionelle og uden deltagelse af den unge/ forældre/ netværksperson.

Mødet har til hensigt at:

  • Afdække muligheder for den unge
  • At være hinandens sparring
  • At forventningsafstemme
  • At sikre koordinering af forslag til handlingsplan

Mødet er en afklaring af, hvad hver enkelt medarbejder/ afdeling kan byde ind med i forhold til hvilke indsatser, Middelfart Kommune kan tilbyde den unge.

Koordinationsmødet er et indledende møde.  

Undervejs, når handlingsplanen sættes i værk, koordinerer fagprofessionelle løbende indbyrdes, så der ageres samstemmigt fra involverede professionelle.

Handlingsplan besluttes ikke på koordinationsmødet, men der afstemmes indbyrdes og tænkes evt. helt nye/ alternative veje at gå.
Beslutning i forhold til handlingsplanen sker sammen med den unge/ forældre/ netværksperson på kontraktmødet.

Mødet beslutter hvilke kommunale medarbejdere, der fremadrettet indgår i den unges tværfaglige team.

Den unges team består optimalt af 3 - 5 personer inkl. netværkspersonen.
Andre fagpersoner inddrages, når det er relevant.

Den tværgående koordinator indkalder til det første kontraktmøde.

Sidst opdateret af Rikke Jørgensen
26. september 2017